">

Kategori: Personale



henriette
16/04/2017

Henriette Nguyen

0 comments

Jeg er sonograf, oplært på Gynækologisk klinik/ Skanningsklinik.dk i Hvidovre.

Jeg er oprindeligt pædagoguddannet, men skiftede spor og har arbejdet med gynækologiske og obstetriske scanninger siden 2006.

Jeg blev nakkefoldscertificeret i 2010. Løbende har jeg været på mange nationale og internationale kurser og kongresser i både obstetrik og gynækologi og arbejder dagligt med både abdominale og vaginale scanninger.

Jeg er utrolig glad for at udføre scanninger. Det er altid meget specielt at kunne vise de kommende forældre, søskende, bedsteforældre det ufødte barn. Lige fra det første lille hjerteblink til et fredeligt sovende 30 uger gammelt foster med runde bløde kinder.

At udføre scanninger kræver ikke alene teknisk viden og praktisk kunnen, men også indlevelse og evne til formidling af det vi ser på skærmen. Der har min pædagogiske uddannelse vist sig at være et stort plus og jeg får ofte positive tilbagemeldinger for de informationer forældrene har fået under scanningen.

Privat er jeg gift med Tri og vi har 5 børn.

tri
16/04/2017

Dr. Tri Huu Nguyen

0 comments

Dr. Tri Huu Nguyen er uddannet på Københavns Universitet som cand.med i 1991, ph.d grad i 2000, omhandlende præcision af terminsbestemmelse på over 20.000 fostre, speciallægeanerkendelse i 2005.

Med sin uddannelse inden for ultralyd fra Herlev Universitetshospital fra 1995-2000, er Dr. Tri en af de få gynækologer i Danmark som har en solid, internationalt anerkendt ultralydsbaggrund udover den almindelige gynækologisk /obstetrisk speciallægeuddannelse.

Under min uddannelse har jeg altid haft en stor interesse for ultralydsscanninger generelt, og specielt i gynækologi og fosterscanning. Efter min mening er ultralyd en billig, men effektiv teknologi, som ved korrekt anvendelse giver en meget hurtig og sikker diagnose.

Jeg har tidligere arrangeret ultralydskurser og oplært danske/skandinaviske sonografer i at foretage forskellige typer af scanninger af, bl.a. mave, tarm, bryst, samt gynækologiske og obstetriske scanninger.

I en årrække har jeg været overlæge på Gynækologisk/obstetrisk afdeling på Holbæk Sygehus med ansvar for ultralydsscanninger, og især for ultralydsscreening af fostre (nakkefoldsscanning, misdannelsesdiagnostik).

Jeg opstartede og organiserede et obstetrisk screeningsprogram i Vestsjællands Amt i 2005 og har uddannet mange sonografer til at foretage scanninger under strenge krav til kvalitetskontrol.

Siden 2007 har jeg haft min egen klinik på Gammel Køge Landevej 272 i Hvidovre, som består af en gynækologisk klinik og en scanningsklinik. Scanningsklinikken tilbyder scanninger på privat basis. Her foretages der primært graviditetsscanninger, men andre typer af scanninger som mave-tarm, private gynækologisk, bryst-skanninger tilbydes også.

I januar 2014 åbnede jeg LilleLiv, en privatklinik i centrum af København, hvor der udelukkende tilbydes obstetriske scanninger. I september 2018 åbnede LilleLiv ligeledes en privat scanningsklinik i Lyngby (Lyngby Storcenter).

Beregn termin

Beregner graviditetskalender via din terminsdato

Beregner din terminsdato udfra Sidste Menstruation 1. dag