En del kvinder oplever at miste under graviditeten. Ca 20% af alle graviditeter ender i en spontan abort.

Uanset hvornår og hvordan man har mistet, forårsager det sorg, usikkerhed og bekymring. Heldigvis ses det oftest at man bliver gravid igen, og endda forholdsvis hurtigt.

En ny graviditet medfører bekymringer og tanker i forhold til at have mistet tidligere. I disse situationer er det vigtigt at bruge de værktøjer og muligheder, der er nyttige for den enkelte, for at få en tryg graviditet. Det kan være at dele bekymringerne med sine nærmeste / andre kvinder i samme situation eller søge professionel hjælp (egen læge/psykolog eller samtaler i forbindelse med tryghedsscanninger).

Ved langt de fleste scanninger finder vi et foster i trivsel.

Desværre ser vi også af og til, at dette ikke er tilfældet. Det er vigtigt at vide, at vi i disse situationer kan hjælpe dig med en korrekt diagnose hos Dr. Tri Huu Nguyen, speciallæge i gynækologi og obstetrik, ph.d.

I disse tilfælde vil du enten blive henvist til vores gynækologiske klinik i Hvidovre mhp. videre diagnose, behandling, eller direkte til hospitalet.

For de gravide kvinder, som tidligere har født inden 36 uger, kan det have interesse at kende længden af cervix ved hvile og ved bugpres. Scanningen er lavet både på maven og gennem vagina.

Undersøgelsen tager maks. 15 min. og er ikke farlig for hverken mor eller barn.

Ja, men det er dog afhængigt af flere faktorer:

• Hvor gammelt fosteret er (du skal være mindst 14 fulde uger, hvilket svarer til 14+0 uger, fra den terminsdato, som du har fået oplyst ved nakkefoldsscanningen)
• Hvordan fosteret ligger i moderens mave.
• Hvor nemt det er at scanne moderen

De offentlige hospitaler har endnu ikke en fælles guideline for bestemmelse af køn. De fleste hospitaler tilbyder ikke at se efter kønnet under scanning mellem 18-22 uger. Men nogle gange er det gjort, hvis der er en indikation for visse kønsrelaterede sygdomme som f.eks haemophilia (blødersygdom), som typisk rammer drenge.

Man kan forvente at se fosterets ansigt, arme, ben, rygsøjle og måske også kønnet, hvis scanning foretages mellem 24-35 graviditetsuger. Ud fra erfaring med vores seneste ultralydsmaskine, er det muligt at producere realistiske billeder af fosteret i 4D, så tidligt som 11 uger.

Fra 18-22 uger er det muligt at se hele fosteret bevæge sig på skærmen og ovenikøbet et close-up af ansigtet. Dog efter 22 uger kan det være svært at få hele fosteret på skærmen, men på den anden side er det muligt at få gode billeder af ansigtet. Hvis man er heldig, er det også muligt at se fosterets ansigtstræk, grimasser, når den åbner munden, stikker tungen ud og meget mere.

Efter 35 uger er det svært at få et ordentligt billede af ansigtet, idet fosterets hoved typisk ligger nede omkring bækkenet. Det kan være svært at få ultralyden til at ramme ansigtet og næseområdet på fosteret, det kræver en meget god ultralydsmaskine og erfaring indenfor 3D/4D scanning for at kunne lave et godt billede. Udover dette skal fosteret være i en bestemt position for at der kan tages et godt billede, den bedste måde er når fosteret peger næsten opad og der er meget fostervand foran ansigtet.

Hvis fosteret ikke ligger i en god position, er det ikke muligt at lave en optimal scanning, og i denne situation tilbyder vi en gratis scanning som varer 15 min., enten  senere på dagen eller nogle dage senere, dog ikke i weekends (for sidstnævnte gælder kun vores store 3D/4D/HD scanning).

Et vindæg kan ses under ultralydscanning, hvor der ses en tom fostersæk i livmoderen. Fostersækken er uden indhold, hvilket betyder at der ikke er noget foster, som man ville se det i en normal graviditet. Et vindæg skyldes en fejl i æg-cellen tidligt i den tidlige celledeling når et æg bliver befrugtet. Her vil det under en normal graviditet dele sig selv, og nogle celler vil blive til moderkagen og andre et foster.

Når der er tale om et vindæg, er der ikke nogen dannelse af foster, men af moderkagen, hvor den vil blive ved med at vokse og producere graviditethormon (HCG). Derfor er det meget typisk at hos en gravid med vindæg at de producerer den samme mængde af hormoner, som ved en normal graviditet. Hvilket betyder, at det er muligt at få en positiv graviditets test og en normal graviditet osv.

Efter en vis tid, vil vindægget ikke kunne opretholde den normal produktion af hormoner, og kroppen vil selv starte en spontan abort eller man vil blive henvist til et hospital for at få foretaget et udskrab.

En spontan abort er en spontan afvisning af en embryo eller foster.
De fleste aborter sker tidligt i graviditeten, og nogle kvinder har allerede har en mistanke om at de er ved at abortere på grund af smerter og blødninger.

En missed abortion (MA) er en graviditet som er gået til, og hvor kroppen ikke har afvist fosteret endnu.

Hvis der er tale om en missed abortion vil  ultralydsscanningen af fosteret vise et hjerte, som ikke slår. Grunden til  at kroppen ikke selv frastøder fosteret er fordi moderkagen stadig producerer graviditetshormoner, så kroppen stadig tror, at den er gravid. Derfor vil mange kvinder stadig kunne tage en positiv graviditetstest og have normale graviditetssymptomer. Men efter et stykke tid vil moderkagen ikke kunne bibeholde produktionen af graviditetshormonerne og kroppen vil enten selv spontant starte en abort eller man vil blive diagnosticeret og sendt på sygehuset til en udskrabning.

En graviditet udenfor livmoderen er en graviditet, hvor det befrugtede æg sætter sig fast udenfor livmoderen.

Graviditeten kan sætte sig fast i æggestokkene, bughulen eller cervix, men i de fleste tilfælde vil det sætte sig fast i æggelederen.

En ektopisk graviditet er ikke forenelig med en sund og normal graviditet. Fosteret vil ikke vokse normalt og graviditeten vil ikke resultere i et levedygtig barn. I stedet vil det føre til mange komplikationer, hvor den ektopiske graviditet, hvis den ikke behandles, kan medføre en risiko hos den gravide.

I en doppler undersøgelse, bliver lydbølgerne transmitteret ved en specifikt frekvens ind i maven. Ændringer i lydbølgefrekvensen bliver opfanget af de ekkoer som bliver kastet tilbage. Denne ændring i frekvens er, når lydbølgerne rammer et bevægeligt objekt, som f.eks. røde blodlegemer i blodårene.

Ultralydsmaskinen kan beregne den fart som de røde blodlegemer har, på skærmen via en Doppler kurve. Den kan f.eks. aflæse hjertefrekvensen, hastighed og indekset af modstand i det undersøgte blodkar.

Den modstand er interessant at måle, fordi hvis et foster f.eks. mangler ilt, vil der være en øgning af modstand i blodkarrene i navlesnoren, hvilket kan have store konsekvenser for barnets udvikling og trivsel.

Doppler undersøgelsen er primært brugt ved mistanke om  væksthæmning (at se fosterets velvære, selvom vægten kan være lav). Men den er også brugt til at kunne forudsige udviklingen af graviditeten (f.eks. hvis der er en risiko for præeklampsi senere i graviditeten).

Hvis der er mistanke om at fosteret har anæmi, så er det muligt at måle blodgennemstrømningen i blodkarrene. Her vil blodets hastighed være forøget, og blodet vil indeholde færre røde blodlegemer, og kan derfor løbe hurtigere end normalt.

Blodkarrene som lægerne er interesseret i at undersøge er f.eks:

• Arteria uterine: Det er her hvor blodkarrene fra moderen løber til hver side af livmoderen og ind til moderkagen. Denne undersøgelse af både venstre og højre side af arteria uterine, kan udføres før 24 graviditetsuger. Den kan bruges til at forudsige, om der er en risiko for moderen udvikler præeklampsia senere i graviditeten. Modstanden i blodkarrene er øget ved risiko for præeklampsia.
• Arteria umbilicalis: Blodkarrene i navlesnoren undersøges efter 24 uger, for at se om fosteret mangler ilt eller ikke trives. Denne modstand i blodkarrene er normalt forøget grundet de nævnte forhold.
• Arteria cerebri media: Blodkarrene i barnets hjerte undersøges efter 24 uger. Hvis barnet lider af iltmangel vil blodkarrene prøve at kompensere ved at sænke modstanden så det er muligt at få mere ilt til hjernen. Dette resulterer i en sænkning af modstand i arteria cerebri media.

Doppler undersøgelsen kræver avanceret udstyr, og stiller store krav i forhold til medicinsk kvalifikation og erfaring i at producere en doppler kurve, og fortolke denne.

Doppler undersøgelsen er relevant at få hvis:

• Du tidligere har født et barn med væksthæmning
• Hvis du tidligere har været gravid med præeklampsi
• Hvis der er mistanke om en lav vækst hos fosteret, fosterets vækst er gået i stå på grund af små symphysis fund eller vurdering af en udvendig undersøgelse af din mave
• Hvis der er mistanke om anæmi hos fosteret, f.eks. grundet infektion med parvovirus eller insemination