Nej, ultralyd af gravide er blevet gjort siden 1980, og der er ingen videnskabelige studier til dags dato som har vist, at ultralyd har en negativ effekt på udviklingen af fosteret.

Ultralyd er lydbølger ved en høj frekvens (2-12 Mhz), som er en frekvens vi ikke kan høre. Under en 3D/4D scanning kan du nok høre og mærke en roterende lyd fra transduceren. Dette er fra motoren som er inde i transduceren, som snurrer rundt for at sprede lydbølgerne i maven.

Det er hverken farligt eller gør ondt at få foretage en ultralydsscanning, men der er dog nogle kvinder, som kan føle sig ømme omkring maven efter en scanning. Dette skyldes at sonografen eller lægen måske har måtte trykke lidt hårdere på maven for at få et godt billede af barnet. Denne ømhed forsvinder hurtigt, og er ikke farligt for moderen eller barnet på nogen måde.

Ved en 4D scanning bliver der tilføjet en fjerde dimension, hvilket er tiden. Her ses fosteret i bevægelse. Det giver et realistisk indtryk af det levende foster, der befinder sig i moderens mave. Det giver en stor oplevelse for mange forældre, fordi de allerede føler en tilknytning til deres ufødte barn.

Under en 3D scanning er det muligt for lægen, ved hjælp af en avanceret transducer (som typisk er større end en 2D transducer) at sende lydbølger ind i maven. Denne teknik gør det muligt at se et organ i tre dimensioner (længde, bredde, dybde) på én gang. Alle disse data er derefter gemt og efterbehandlet digitalt, og dette gør det unødvendigt at scanne en patient fra flere vinkler, for at få et 3-dimensionelt billede.

Med denne type af 3D teknologi er det muligt at se overfladen af et organ, f.eks. et ansigt i tre dimensioner. Maskinen kan indstilles så det er muligt at se et organet indvendigt i tre dimensioner, f.eks. rygsøjle, hjerte osv. Denne teknologi gør det muligt for os at øge sikkerheden for diagnostik ved misdannelser.

Ved en traditionel scanning (2D scanning) sender en ultralydsmaskine lydbølger med meget høj frekvens (ca. 2 MHz til 8 MHz) ind i maven v.h.a. en transducer. Den samme transducer opfanger ekkoer som bliver kastet tilbage efter at lydbølgerne har ramt forskellige dele af fosteret.

Disse ekkosignaler bliver omdannet til forskellige computersignaler, afhængigt af hvor lang tid ekkoerne er om at blive opfanget af transduceren.

På skærmen kan man se et snitbillede af et organ, f.eks. fosterets hoved i 2 dimensioner (2D), svarende til bredde og længde. Hvis man skal måle dybde, skal man dreje transduceren 90 grader.

Ved at måle bestemte dele af fosteret, kan man bestemme gestationsalder og/eller vægten på dit barn og dermed også terminsdatoen eller forventet fødselsvægt. De mest almindelige mål som vi bruger i Lille Liv er:

Crown-Rump Length (CRL):
Længden af fostret fra isse til haleben. Denne måling foretages mellem 8 og 13 graviditetsuger og giver en estimering af gestationsalder og dermed forventet terminsdato.

Biparietal diameter (BPD):
Hovedets diameter. Dette måles efter uge 14+

Head Circumference (HC):
Omkredsen af hovedet. Dette måles efter uge 14+

Femur Length (FL):
Lårbenets længde. Dette måles efter uge 14+

Abdominal Circumference (AC):
Mavens omkreds. Dette måles efter uge 14+

Last Menstruation Period (LMP):
Datoen for din sidste menstruations første dag. Denne bruges til at udregne gestationsalder i starten af graviditeten.

Gestationsalder (GA):
Gestationsalder er fostrets aktuelle alder. Hos mennesker regnes der i praksis fra sidste normale menstruations første dag, selvom ægløsning først finder sted ca. 14 dage senere.

EDD:
EDD står for Expected Date of Delivery og er den forventede terminsdato.