This page is also available in: English

Ved at måle bestemte dele af fosteret, kan man bestemme gestationsalder og/eller vægten på dit barn og dermed også terminsdatoen eller forventet fødselsvægt. De mest almindelige mål som vi bruger i Lille Liv er:

Crown-Rump Length (CRL):
Længden af fostret fra isse til haleben. Denne måling foretages mellem 8 og 13 graviditetsuger og giver en estimering af gestationsalder og dermed forventet terminsdato.

Biparietal diameter (BPD):
Hovedets diameter. Dette måles efter uge 14+

Head Circumference (HC):
Omkredsen af hovedet. Dette måles efter uge 14+

Femur Length (FL):
Lårbenets længde. Dette måles efter uge 14+

Abdominal Circumference (AC):
Mavens omkreds. Dette måles efter uge 14+

Last Menstruation Period (LMP):
Datoen for din sidste menstruations første dag. Denne bruges til at udregne gestationsalder i starten af graviditeten.

Gestationsalder (GA):
Gestationsalder er fostrets aktuelle alder. Hos mennesker regnes der i praksis fra sidste normale menstruations første dag, selvom ægløsning først finder sted ca. 14 dage senere.

EDD:
EDD står for Expected Date of Delivery og er den forventede terminsdato.

Categories: Hjælp & Råd