This page is also available in: English
Kønscanning udføres som regel udvendigt (abdominal scanning).
Kønsscanning udføres fra du er 14 fulde graviditetsuger (14+0).
Hvad du kan forvente at se:
Du får tryghed, vished. Du får at vide om du skal have en dreng eller en pige.
Hvis det ikke lykkes første gang, vil du få en ny tid, helt gratis. Vi vil blive ved indtil du kender kønnet.
Vi har en omscanningsfrekvens på ca. 1-5%, alt afhængigt af hvor langt du er henne i din graviditet (jo længere henne end fulde 14 uger, desto nemmere), fosterets position (rygleje er bedst), din vægt (jo slankere du er, desto nemmere at det at se kønnet og lave klare billeder).
Mange spørger om det er 100% sikkert når vi har udtalt os om kønnet. Det er det ikke. Vi havde i 2020 en træfsikkerhed på 99,95 %.
I 2020 udførte vi over 6000 kønsbestemmelser, og vi havde 3 tilfælde med fejlvurdering. Det svarer til en fejlvurdering på 0,049 %.
Præcision af kønnet er bestemt af følgende forhold: graviditetslængde, fosterets position, navlesnorens beliggenhed, din vægt.
Sonografen / jordemoderens erfaring spiller en rolle, men fejlvurderingen ses også hos dem, som har udført over 500 scanninger.
Vi studerer disse fejlvurderinger for at lære af dem og undgå at gøre den samme fejl igen. I de 3 fejl i 2020 må vi erkende at der var en hvor vi kunne have gjort det bedre. Samt en med misdannede kønsorganer og en der ikke var udviklet nok selv om fosteret var 14+3.
Hvis vi laver fejl erkender vi det. Du får din penge tilbage og som kompensation for ulejligheden, tilbyder vi dig en gratis lille 3D/4D/HD live scanning.
Ingen er perfekt. Man bliver kun bedre ved at erkende sine fejl og lære af dem.
Hvad har vi lært: Er du overvægtig (BMI over 32), og især hvis det har drillet med scanningen til nakkefoldsscanningen, bør du vente med at bestille tid til kønsbestemmelse til efter 15 fulde graviditetsuger.
I ganske få tilfælde er fosteret ikke udviklet nok ved 14+0. Langt langt de fleste fanger vi fordi vi bliver i tvivl og derfor giver en genscanning, men indimellem er der en der falder igennem og vi tager fejl.
Ellers er der intet problem i at bestille en kønsscanning fra 14 fulde uger. Med erfaringer, bedre maskineri, bedre teknologi er vi i stand til mere, og kan gøre det med endnu større præcision.
Hvad får du mere udover information om dreng/pige?
Du ser dit barn bevæge sig, med alle 4 ekstremiteter. Barnet holder sig til hovedet, flytter en arm ned til maven, sparker med benene.
Barnets hjerte banker, dit hjerte banker. Det er livsbekræftende at høre sit barns hjerteslag.
Du, og også vi som gør det hver dag, bliver fascineret af det lille liv og den energi som er genetisk programmeret i den lille krop, gennem flere tusinde år af livets udvikling.
Nu er det dit barn du ser! Nu kan du sige min dreng, min pige, og måske har du allerede et navn til ham, hende og ikke bare “den”.
Samhørighed vokser. Har du din mand, din familie med, vil I føle at I nu har noget til fælles mange år fremover.
Efter scanningen får du 2 S/H billeder, en mail med 2D scanningsbilleder, evt et klip med hjerterytme (uden lyd).
Du får også en rapport med dit barns hovedmål, mavemål, lårbenslængde, samt et vægtestimat.
Vi udfører gerne 3D/4D/HD livescanning hvis det kan lade sig gøre. Fosteret skal ligge med fostervand foran sin krop, der må ikke være arme, ben eller navlesnor foran kroppen og hovedet må ikke være trængt for dybt ned i bækkenet.
Hvis I ønsker at optage hjertelyd er I velkomne til at gøre det med jeres mobiltelefon under scanningen.
Du kan købe flere billeder enten i S/H eller i farver for 20 kr. per styk.
Du kan komme som drop in til kønsscanning.
Opdateret 7/01-2021 HN

