">

Kategori: Specielle scanninger



13/08/2018

Doubletest

0 comments

Doubletesten er en blodprøve, hvor man undersøger blodet for to forskellige ting (PAPP-A og beta-HCG). De bliver dannet i moderkagen. Hvis fosteret har Downs syndrom vil disse blodprøver typisk afvige fra normalen.

Doubletesten bliver ikke taget hos os, men på et laboratorium.

Vi starter med en scanning for at bestemme terminen og derefter skal du tage til et af følgende laboratorier:

Glostrup, Hovedvejen 91, 2 sal
Hvidovre Hospital
Amager Hospital

Laboratorierne har primært åbent om formiddagen. Man skal forinden bestille tid via brodproever.dk.

Vi aftaler tid til en nakkefoldsscanning når vi ved, hvor langt du er henne.

Doubletesten skal tages før man udfører nakkefoldscanningen.

Der skal altid aftales tid til doubletest telefonisk, det udføres ikke som drop-in og kan ikke bestilles over hjemmesiden.

27/07/2018

Nakkefoldsscanning

0 comments

Du får 2 S/H billeder, en mail med 2D billeder, evt. små filmklip i 2D og evt. 3D/4D scanning uden lyd, en rapport med risikoberegning vha. FMF programmet (bruges på hospitaler i både Danmark og resten af verden til nakkefoldsscanninger ). Du er velkommen til at tage din familie med og se dit barn på en stor skærm. Det giver tryghed, vished og samhørighed.

I må gerne optage barnets hjertelyd og tage ekstra billederne med jeres mobil telefoner.

Risikoberegningen kan kun foretages hvis man har et internationalt certifikat og det rigtige software til beregningen. Sådan et certifikat skal fornys hvert år og klinikken besidder det naturligvis.

Vi anbefaler kraftigt at du får lavet en doubletest som tages fra 9 uger til 13 uger og 6 dage. En kombination af doubletest og nakkefoldsscanning giver et mere sikkert screeningsresultat for trisomi 21, 18,13.

En nakkefoldsscanning kan udføres fra 11+4 til 13+6 uger.

NB: Husk der skal altid bestilles tid pr. telefon til en nakkefoldsscanning, den kan ikke bestilles over hjemmesiden, og drop-in er ikke muligt ved denne type scanning.

Hvorfor skal man vælge en privat nakkefoldsscanning i stedet for den gratis scanning på sygehuset?

Nogle vælger privat scanning fordi de ikke kan få tid på sygehuset på det tidspunkt som de ønsker sig.

Mange vælger det hos os fordi de ønsker en mere personlig betjening, ønsker at se fosteret i 3D/4D/HD live scanning, og få mere ud af scanningen end bare en risikoberegning.

26/07/2018

Follikelscanning

0 comments

Vi tilbyder follikelscanning i forbindelse med fertilitetsudredning.

Den første undersøgelse koster 1200 kr inkl. oprettelse af journal og evt. blodprøver med måling af AMH og hormonstatus. Den første undersøgelse foregår altid hos speciallæge Dr. Tri Huu Nguyen i vores afdeling i Hvidovre.

De efterfølgende kontrolscanninger  kan foretages af vores sonografer, efter tidsbestilling i alle begge afdelinger: Hvidovre ogLyngby.

Ved follikelscanningen får du oplyst din livmoders slimhindetykkelse og antallet af follikler.

Beregn termin

Beregner graviditetskalender via din terminsdato

Beregner din terminsdato udfra Sidste Menstruation 1. dag